Dette er et kursus for dig / jer der mangler inspiration til jeres undervisning og større indsigt i hvordan børn lærer. Kurset er opdelt i to dele - og det kræver del 1 for at deltage i del 2.
Del 1 tager som det første udgangspunkt i at skabe et kendskab til hvordan hesten reagerer og hvorfor. Dette kan være medvirkende til at undgå farlige situationer. Der vil være en introduktion til hvordan hesten kommunikerer og fortæller med sit kropssprog.
Der ud over indeholder kurset en masse redskaber til at planlægge og udføre en spændende og lærerig undervisning indeholdende god rideteori, håndtering af hesten, relation til forældre, håndtering af diverse situationer mm.